Køen, en videnskab for sig

Den kø, der er almindelig i dag, opstod i 1700-tallet og er blevet videreudviklet kontinuerligt lige siden. Tidligere blev billard spillet med en hammerlignende pind, og ballen blev bevæget med et slag. At støde bolden med en kø giver dog mulighed for at spille meget mere præcist og er derfor blevet den almindelige spillemåde.

Den vigtigste opfindelse var duppen, der blevet opfundet i 1807 af franskmanden Francois Mingaud. Således var det for første gang muligt at spille ballen med skruning, dvs. at give den en målrettet drejning og påvirke dens løberetning.

Køer af træ, plast eller aluminium

I starten var køer principielt lavet af træ. Det er der ikke blevet ændret noget ved indtil i dag. Der findes dog også modeller af aluminium eller af plast, der er forstærket med glas- eller kulfibre. De er væsentligt billigere og er derfor velegnet til begyndere eller billardspillere, der kun spiller en gang imellem.

Valget af træsorten er nærmest en filosofi. Hver spiller har sin egen præference. Man generelt kan man sige, at jo mere professionel en spiller er, jo mere hælder han til en hårdere træsort. Generelt kan man sige, at en blød overdel bøjer mere igennem end en hård. Med en blød overdel er det nemmere at spille spilleballen med skruning. Men en hårdere træsort giver mulighed for et mere præcist spil. Det kræver en bedre stødteknik for at få den ønskede effekt.

Den passende kø til enhver spiltype

De forskellige spiltyper inden for billardsporten kræver også forskellige køer. De adskiller sig først og fremmest ved deres forskelligt store dupper. Generelt sagt opnår man et finere og mere differentieret stød, mens en bredere dup egner sig bedre til et kraftigt stød. Det er en grund til, hvorfor mange professionelle også arbejder med forskellige køer.

Hård eller blød: Overdelen

En køs overdel har til opgave at videregive spillerens stød til spilleballen på den ønskede måde. Her sørger et bevidst valg af en hård eller blød træsort for den ønskede spilegenskab. Hårdt træ med mange lag giver f.eks. et mere nøjagtigt stød, mens det er nemmere at bruge skruning med en blød overdel.

Udprægede hightech-køer består af lamineret træ, som udviser en højere stivhed på siden. Specielle low deflection-overdele er udført vægtreduceret på den forreste ende og udviser en bevidst konisk skaft.

Forreste ende med funktion: Køkappen

Den forreste ende af en kø kalder man for køkappe. Den fremstilles oftest af plast, elfenben eller messing. Køkappen beskytter resten af køen mod ridser og dæmper målrettet hårde stød. Desuden fastgøres duppen her.

Køkappen på break- eller jumpkøer adskiller sig fra dem på almindelige spilkøer. Fordi disse køer skal kunne klare mere stødkraft, består de for det meste af materialer med en større fasthed.

Direkte balkontakt: Duppen

Dup kalder man en køs forreste ende. Den består af læder og kan leveres i varianter med et eller flere lag. Spidsen skrues typisk på og kan således nemt skiftes ud. Ved køer af meget høj kvalitet kan den også være limet på.

I poolbillard bruges normalt et læder med en diameter på 12 til 13 mm, ved snooker er det 9 til 10 mm og ved carambole 11 mm. Ved at afrunde duppen og gøre den ru kan den optage mere kridt, og stødet kan få mere skruning.

For at opnå en bedre optagelse af kridt på duppen, gøres den ru med kridt. At slibe duppen er uundgåeligt, fordi et nyt eller medtaget læder reducerer den størst mulige vedhæftningsflade.

Også ved dupperne findes der forskelle mellem de bløde og hårde udførelser. Jo hårdere den er, jo nemmere er det at udføre kraftige stød. Jo hårdere den er, jo vanskeligere bliver det dog at udføre et stød med meget skruning.

Målrettet styring: Skaftet

Skaftet følger en køs overdel og består ved kvalitetskøer af godt lagret og skånsomt bearbejdet ahorntræ. Ofte anvendes der her også presset træ i flere lag. Fordi skaftet ved stødet bliver ført gennem spillerens fingre, skal det regelmæssigt rengøres for snavs og fedt fra fingrene med specielle pleje- og rengøringsmidler.

Alt efter spiltype adskiller de dertil egnede køer sig også, hvad angår skaftets slibning. Poolkøer har enten en konisk eller parallel slibning. Snookerkøer slibes derimod udelukkende konisk.

To dele bliver en: Joint

Forbindelsesstykket mellem køens overdel og underdel kalder man joint. Det består enten af træ, messing, plast, elfenben eller poleret stål. For at spænde de to kødele sammen er jointet enten forsynet med et gevind eller en quick release.

Funktionel dekoration: Pynteringen

Pynteringen er den nederste ende af køens overdel og anbringes direkte på overgangen mellem synligt træ og skrueforbindelsen (joint).

Stødkraftens oprindelse: Underdelen

Ved enkle køer består underdelen kun af en massiv træsort. For det meste er den dog delt op i tre områder: Området mellem joint og greb kaldes forearm. Selve grebet omvikles enten med et grebsbånd af Irish Linnen, eller det er udført i nylon eller læder. Køens nedre ende dannes af butt-cap’en.

Særligt ved snooker findes der også forlængere og brokøer. De er påkrævet pga. af snookerbordets væsentligt større flade for at kunne støde optimalt til ballen i særlige situationer.

Tilbehør til problemfrit spil

Med de rigtige plejemidler kan køer holdes ved lige i mange år. Dertil hører særlige rengøringsmidler til skaftet, som fjerner olie, talk, voks, kridt og snavs på en pålidelig måde. Desuden findes der plejesæt til klargøring og nedslibning af overdelen. Hvis man anvender dem regelmæssigt, glider køen gennem fingrene uden modstand.

Derudover tilbyder Lissy også praktiske tilbehørsdele som f.eks. kridtholdere, billardklæder, køtasker og køkufferter.

Den rigtige kø til alle spillere

Hvis man kun spiller billard en gang imellem, har man andre krav til køen end en spiller, som også deltager i konkurrencer. Derfor tilbyder Lissy mange forskellige udførelser her i onlineshoppen.

Vælg den passende kø til din spiltype. Vælg en moderne udførelse i træ, aluminium, carbon eller en kombination af forskellige materialer. Spørg os, hvis du er usikker.